bowcombat

BOWCOMBAT – ACTION MED BUE OG PIL

Bowcombat er som paintball – bare med bue og pil. Spidsen på pilen er lavet af hårdt skum. Dermed undgår du de blå mærker, som ofte følger med i et spil paintball. Alle deltagere er sikret med masker. Netop på grund af, at du skyder med bue og pil, er der et ekstra taktisk element i denne aktivitet – hvad gør du, når du er løbet tør for pile? Bowcombat kan give god underholdning og et adrenalin kick på mange måder – se mulighederne længere nede.

LEJE AF BOWCOMBAT

Du kan leje vores Bowcombat med og uden instruktør/dommer/gamemaster og med eller uden levering og afhentning. 

Priser

10 STK. BOWCOMBAT BUER OG PILE (PASSER TIL 10-20 PERSONER)

1 døgn pr. bue:                       219 kr.

1 instruktørtime:                   900 kr. (ex. transport)

Tillæg pr. ekstra time:          600 kr.

Levering og afhentning:     Aftales

Ønsker du at leje vores udstyr i flere dage, så kontakt os for pris.

SÅDAN BRUGER DU BOWCOMBAT

Bowcombat er en sjov action- og adrenalinpræget aktivitet, hvor alle kan være med. Hver deltager får udleveret et sæt bue og pile og maske. I kan spille det klassiske spil a la paintball i to hold mod hinanden, hvor vi har masser af forslag til forskellige spilvariationer. Eller I kan vælge en af vores sjove forslag herunder:

Bow-Battle: Sudden death – sidste levende mand vinder Bow-battle!

Præcision: Skyd til måls efter dåser, flasker eller personen, der skal giftes 🙂

Høvdinge-battle: Som høvdingebold bare med bue og pil og på større bane. Super nervepirrende og meget aktivt spil.

PAS PÅ HINANDEN NÅR I SPILLER BOWCOMBAT

Der er smæk på, adrenalin og høj puls, når du spiller Bowcombat. Husk dog at passe på hinanden! Pilene kan stadig slå hårdt, så undgå at skyde på en person indenfor 3 meter. Rør personen med pilen i stedet for og sig “død”. Så har du også din pil til næste offer.

Buerne er store og strengene relativt hårdt spændte, så man kan skyde langt. Det betyder også at man skal have en vis størrelse for at kunne spille det. Vi anbefaler fra ca. 14 år og op efter.